Rejsen
Tor er en af de stærkeste aser, dog skete det engang at der var noget han ikke kunne klare. Det var da han var på besøg hos Udgårdsloke.

Tor havde fået lyst til at besøge Udgårdsloke, så han spændte sine bukke for vognen og så tog han og Loke af sted. De stoppede den første aften hos en bonde. Tor slagtede sine bukke, og inden han bad dem at tage for sig af retterne, sagde han at de ikke måtte brække benene. Loke, en drilagtig dreng, pressede Tjalfe, bondens søn, så meget at han til sidst brækkede en knogle for at få marven.
Næste morgen svingede Tor sin hammer over bukkene, og straks rejste de sig lyslevende op. Den ene var dog halt. Tor blev nu meget vred. Bonden blev bange og bad Tor om ikke at gøre dem noget ondt. Tjalfe tilstod, og det blev da aftalt at Tjalfe og Røskva, bondens datter, skulle følge med Tor som hans tjenere.

Tor lod vognen stå og drog af sted med Tjalfe og Røskva. Ud på aftenen gav de sig til at kigge efter et sted at sove. De fandt et hus med en meget bred dør - lige så bred som den ene endedør. Inde i huset var der en stor stue og ved siden af en lille stue. Midt om natten vågnede de ved at hele huset rystede. De gik da ind i det lille rum og sov videre. Tor blev oppe og holdt vagt. Da det bliver lyst kigger Tor sig omkring. Han ser en kæmpe ligge og sove i nærheden. Det var ham der havde snorket så jorden rystede. Kæmpen hed Skrymer, og det var hans vantet de havde overnattet i.

Skrymer spurgte om de skulle følges ad, og det gik Tor med til. De spiste noget af deres medbragte mad, og bagefter lagde de resten det i Skrymers madpose. Han skulle nok bære det hele. Om aftenen lagde Skrymer sig til at sove uden at spise. Ingen af de andre kunne få knuden på madposen op, og Tor blev da så sur, at han tog sin hammer og knaldede Skrymer oven i hovedet. Skrymer vågnede og spurgte om der var faldet et blad ned i hovedet på ham. Han kunne ikke forstå at Tor ikke sove. Tor mumlede noget om at det skulle de lige til, og så lagde han sig hen.
Tor kunne ikke sove p.g.a. Skrymers snorken. Han rejste sig igen og huggede ned i Skrymers hoved. Skrymer vågnede. Han troede nu, at der var faldet en agern ned i hovedet på ham. Tor lagde sig hen igen, men lovede nu sig selv at tredje gang skulle det lykkes. Om morgenen da Strymer sov, tog Tor igen sin hammer og gav Skrymer et ordentligt knald i hovedet. Skrymer rejste sig. Han troede, han havde fået en fugleklat i hovedet. Skrymer skulle den anden vej, så han sagde farvel og gik.

Hos Udgård
Efter nogle timer vandring kom Tor og følge til Udgårdslokes borg. De gik ind og hen til højsædet hvor Udgårdsloke sad. Udgårdsloke sagde at Tor så lille ud, ja han udfordrede dem endda til kamp. Loke ville spise om kap, så der blev båret et stort træfad ind, og Udgårdsloke kaldte på Luge, som Loke skulle spise om kap med. De begyndte fra hver sin ende, og mødes på midten, men mens Loke havde kun havde spist maden, havde Luge spist både fad, kød og ben. Luge havde altså vundet.
Nu var det Tjalfes tur. Han var god til at løbe, så Udgårdsloke kaldte Huge frem. De løb tre gange, og Huge vandt hver gang. Tredje gang var Tjalfe ikke engang nået halvvejs før Huge løb i mål. Tjalfe havde altså også tabt.
Nu skulle Tor vise hvad han duede til. Han ville drikke om kap med hvem som helst. Udgårdsloke kom med et drikkehorn. Hans mænd kunne tømme det i et drag, sagde han. Nogle skulle dog bruge to, mens det kun var de svage der skulle bruge tre. Tor tog hornet og gav sig til at drikke. Efter første drag kiggede han ned i hornet. Det så ikke ud til at være sunket. Tor satte endnu engang hornet for munden og drak. Heller ikke denne gang så det ud til at være sunket. Tredje gang var det dog sunket lidt men ikke meget.
Udgårdsloke lod nu en kat bringe, og fortalte at drengene ofte konkurrerede om hvem der kunne løfte denne kat højest. Tor prøvede derefter, men katten slap kun jorden med det ene ben. Nu blev Tor sur og han ville bryde. Ingen af Udgårdsloke mænd ville bryde, men Tor kunne da bryde med hans gamle mor. Hun kom ind og Tor tog fat om hende, men jo mere han anstrengte sig jo svære blev det.
Udgårdsloke afbrød kampen og maden blev bragt ind.

Forklaringen
Tor og følge sov om natten hos Udgårdsloke. Næste morgen fulgte Udgårdsloke dem på vej. Da sagde han:
"Nu skal jeg fortælle jer sandheden. I synes I har klaret jer dårligt, men jeg klarede mig kun ved trolddomskunstner. Skrymer var mig. Du var tre gange lige ved at slå mig ihjel. Kan de se de tre dale over der. Dem har din hammer lavet. Om kampene i borgen. Luge er luen eller ilden, og derfor var han bedre til at spise.
Tjalfe løb godt, men han kunne ikke slå Huge forsi han er min hu eller min tanke. Og dig Tor. Hornet du drak af gik helt ned til havet. Derfor kunne du ikke tømme det. Katten var midgårdsormen. Det var flot at du kunne løfte den så højt som du kunne. Min gamle mor Elle eller Ælde er alderdommen, og den kan ingen kæmpe imod.
Tor blev nu så vred at han knyttede hånden om hamren og skulle lige til at slå, men i det sammen var Udgårdsloke og hans borg væk. Næste gang skulle Tor nok få lagt jætterne ned med nakken.